• Gratis gaveindpakning
  • Personlig håndskrevet kort
  • Fri fragt over 499,- DKK*
Kurv (0)0,00DKK
Produkter
Pigerne hos BUTIK UNIK


 

Lidt om BUTIK UNIK

Jeg kom til Thy i 1996 og faldt pladask for dejlige Thisted, naturen og thyboerne.

Jeg slog dørene op til Butik Unik i Thisted den 17. marts 1997. Jeg startede i små lokaler i Østergade, med sand på gulvet og hjemmelavede reoler.

Mine to uddannelser som blomsterdekoratør og dekoratør, gjorde at jeg kunne forene mine to passioner, bolig indretning og blomster til et spændende koncept,  som blev super godt modtaget.
 
Det blev til mange skønne år, men så blev pladsen for trang. I 2008 flyttede vi til nye og størrer lokaler (350m2) i byens gågade.
Her tog tingene fart. Der blev udvidet med 3 nye områder, tøj- , møbel- og børneafdeling. Sortimentet er nøje udvalgt i de forskellige afdelinger.
Butik Unik er i dag stedet med ”forkælelse til dig og dit hjem”. Navnet forpligter - vi ønsker at skabe, en anderledes butik med sjæl og personlighed.
Det gør vi blandt andet også ved at vi vejleder vores kunder med ideer omkring bolig indretning. Meget ofte via billeder som kunderne tager med i butikken. Derudover planter vi gerne kundernes egne potter til med nye planter.

I dag er vi seks unikke piger, to skønne skolepiger og Ludvig (butikshunden) i butikken.
At drive Butik Unik er en livsstil, derfor er det godt at hele familien deler interessen. Min mand Frank er også tilknyttet butikken, når han ikke passer sit “rigtige” job.
I 2010 fik jeg overtalt min søster, Heidi til at komme til Thy. Hendes baggrund og erfaring i interiør branchen igennem 10 år, og senest som produktudvikler/indkøber hos Broste Copenhagen, var det jo helt oplagt. Min søster og jeg supplerer hinanden med hver vores kompetencer.
… Sidst med ikke mindst er der butikshunden Ludvig, som også er en del af hverdagen – oftest vil man opleve, at skulle skræve hen over den sovende godmodige Golden Retriever, når man går op på 1. salen i butikken.
   
1. september 2015 startede vi webshoppen. Her ønsker vi at kunne få butikkens sjæl med ud i hele landet .
På webshoppen er der en inspirations side, som vi løbende vil arbejde med. Intentionen her er, at give gode ideer til indretningen i dit hjem.
 
Go´ fornøjelse
 
Venlig hilsen
Laila Bjerggaard